Bilsyn priser

 

Sådan finder du de billigste priser på bilsyn

Bilsyn-priser varierer meget fra synshal til synshal. Det skyldes, at der er fri prissætning på bilsyn. Så der er ikke alene forskel på bilsyn-priser fra København og til f.eks. Århus. Der kan være store forskelle på prisen på bilsyn fra den ene synshal til den anden. Læs her, hvordan du finder de billigste priser på bilsyn

Ved et bilsyn får du kontrolleret om din bil lever op til lovgivningen, når det kommer til sikkerhed og køreegenskaber. Herhjemme skal alle biler til syn hvert andet, så snart bilen har rundet en alder på fire år.

 

Fri konkurrence på bilsyn betyder store prisudsving

bilsynDa loven om periodiske bilsyn blev indført, var prisen bestemt i lovgivningen. Senere blev prisen givet fri. Det betød i første omgang en stigning i priserne, ifølge synshallerne fordi den daværende faste pris ikke svarede til de faktiske udgifter.

Det åbnede markedet op for nye lavpris-synshaller, der tilbød det lovpligtige bilsyn meget billigere end de store kæder som f.eks. Applus bilsyn’s priser. For alle der har det fornødne tekniske udstyr og de fornødne certificeringer, kan blive godkendt af Trafikstyrelsen, til at udføre syn på biler.

Store lokale forskellige på bilsyn-priser

Derfor er der i dag meget store forskelle på prisen på bilsyn – også helt lokalt. Dyrest er de gamle kæder som f.eks. Applus. Billigst er oftest små lokale mekanikere, som er blevet godkendt til bilsyn. Der findes også flere regionale og nationale kæder af bilsynshaller, som kører med discountpriser.

De billigste bilsyn ligger på lige under 300 kroner for en personbil og de dyreste koster tæt på 600 kroner – vel at mærke for nøjagtigt den samme ydelse. For kvalitetsmæssigt er der ingen forskel på de forskellige bilsyn. De bliver nemlig alle kontrolleret af Trafikstyrelsen, der kan møde op uanmeldt når som helst. Samtidig skal alt udstyr kontrolleres regelmæssigt af Teknologisk Institut.

Omsyn pris og vilkår

Kan din bil ikke klare bilsynet, skal de angivne fejl og mangler i synsrapporten repareres og udbedres. Derefter skal du stille til omsyn med bilen. Her bliver det kontrolleret, at de angivne fejl er rettet. Bilen skal altså ikke til et totalt syn igen.

Omsyn kan ske der, hvor du har været til syn eller på et særligt omsynsværksted. Det er et værksted, der kun er godkendt til at udføre omsyn.

Ligesom med et almindeligt bilsyn er der fri prissætning på omsyn. Så igen kan der være store penge at spare på at tjekke hvad et omsyn koster lokalt.

Bilsyn priser pensionist

Nogle synshaller tilbyder rabatordning for pensionister. F.eks. tilbyder Ældre Sagen 10% rabat for alle deres medlemmer, som får deres bil synet hos Applus. Du kan læse om rabatordningen her.

Vil det så give bedst mening at bruge Applus? Ikke nødvendigvis. Som allerede nævnt, så er der enormt stor prisforskel mellem synshallerne, så det vil altid give god mening at indhente flere tilbud, så du kan sammenligne priserne, inden du vælger et værksted. 

Bilsyn priser hos FDM

En anden meget brugt rabatordning, er medlemsrabatten, som alle FDM medlemmer får tilbudt. FDM er også meget transparente med deres priser. Her er deres prisliste:

SynstyperMedlemsprisNormalpris
Periodisk bilsyn450 kr.520 kr.
Omsyn99 kr.150 kr.
Registreringssyn540 kr.610 kr.
Toldsyn af bil og motorcykel920 kr.990 kr.
Syn af motorcykel270 kr.325 kr.
Syn af trailer325 kr.380 kr.
Syn af campingvogn440 kr.510 kr.
Prisliste fra FDMs* hjemmeside 18. september 2022. Hvis du er tilmeldt FDM komplet
er både omsyn og periodisk syn inkluderet i dit FDM medlemsskab

Husk at få synet bilen til tiden

Nu handler denne artikel om bilsyn priser, men den største besparelse på bilsyn er meget simpel: At bestille tid til syn i tide! Der vanker nemlig bøder, hvis du overtræder tidsfristen. Du kan læse alt om bødeforlæg og udsættelse af synsfrist på Færdselsstyrelsens hjemmeside.