Bremseforstærker udskiftning

Bremsesystemet er en af de vigtigste dele af din bil. Og en af de vigtigste dele af bremsesystemet, er bilens bremseforstærker. Hvis du oplever, at den er defekt eller viser tegn på slitage, er det vigtigt, at den udskiftes hurtigst muligt.

Står du over for at skulle udskiftet din bils bremseforstærker, har du sandsynligvis et ønske om at finde ud af, hvad det koster. Desværre er det dog ikke helt så ligetil, at man blot kan give et direkte svar på dette.

Prisen for et sådant stykke arbejde varierer nemlig meget, afhængigt af din bils mærke, model samt dit valg af værksted. Af denne årsag er det naturligvis også vigtigt, at du sørger for at indhente flere forskellige tilbud på din opgave.

Hvad koster udskiftning af bremseforstærker?

Det er ikke muligt at give et konkret svar på, hvad det koster at udskifte en bremseforstærker. Udgifterne hertil varierer nemlig rigtig meget, og afhænger særligt af køretøjstypen og -modellen. Hertil er der også forskel på udgifterne, alt afhængigt af, om hovedcylinderen også skal udskiftes.

Ofte udløses defekten af bremseforstærkeren af en ledning, der er revnet og derfor lækker. I så fald vil det være nok blot at udskifte denne ledning. Hvis det er hele forstærkeren, der skal udskiftes, bliver det pludselig mere kompliceret og omfattende at udføre arbejdet.

Før det er muligt at udskifte en bremseforstærker, er der flere ting, der først skal afmonteres: Bremsepedalen, bremserørene, hovedcylinderen og vakuumledningen.

Når alle disse dele er blevet afmonteret, er det tid til at montere den nye bremseforstærker. I langt de fleste tilfælde vælger man i samme ombæring også at skifte bremsevæske. Det skyldes naturligvis, at systemet allerede er åbent og udluftet.

Omkostningerne til materialerne til en ny bremseforstærker varierer en del, men de ligger normalt mellem 500 kr. og 2.200 kr., alt afhængigt af producenten. De mest kendte producenter af denne reservedel er Bosch, ATE og TRW.

Hertil er der også forskel på, hvor lang tid det tager at udskifte delene, da det afhænger af, hvor mange andre dele, der først skal fjernes. Normalt tager en udskiftning af en bremseforstærker defekt mellem 30 min. og fire timer. Samlet kan du forvente, at det vil koste mellem 1.000 kr. og 6.000 kr.

Hvad er en bremseforstærker?

En bremseforstærke er i lavet til at kunne understøtte kraften på bremsepedalen. Nedenfor kan du læse mere om, hvordan en bremseforstærker er opbygget.

Der skal selvfølgelig ikke være nogen tvivl om, at bremsesystemet er en af de absolut vigtigste dele af din bil. Det er nemlig med til at give dig sikkerhed i din kørsel. I dag er der en bremseforstærker (kaldes også en vakuumforstærker) i enhver fungerende bremse i moderne biler.

Bremseforstærkeren blev udviklet tilbage i 1960’erne, men det blev dog oprindeligt kun brugt i køretøjer med højere værdi, hvilket blandt andet omfattede den ikoniske Mercedes 300 SL.

På dette tidspunkt blev systemet også primært brugt som en form for bremsehjælper. Det var først i 1980’erne, at brugen af en bremseforstærker begyndte at sprede sig i biler. Dog blev mindre biler såsom VW Golf og VW Polo fortsat lavet uden en bremseforstærker dengang.

Vigtigt at indhente flere tilbud

Hvis du skal have udskiftet bremseforstærkeren på din bil, er det vigtigt, at du ikke blot finder et vilkårligt værksted, du kan overlade det til. Derimod skal du sørge for at få flere tilbud på din opgave, så du er sikker på, at du ikke ender med at acceptere et tilbud, der byder på en pris, der er alt for høj.

Der skal selvfølgelig ikke være nogen tvivl om, at det ikke betyder, at du skal i gang med at indhente 10 eller 15 tilbud. Derimod bør du holde dig til mellem tre og fem tilbud, da det er nok til at give dig et godt billede af prisniveauet. Dertil sikrer det også, at sammenligningen af tilbuddene ikke bliver for besværlig.

Skal arbejdet udføres af et autoriseret værksted?

Rigtig mange tror, at arbejdet som dette kun bør overlades til et autoriseret værksted. Det er dog ikke tilfældet. Du kan sagtens overlade det til et værksted, der ikke er autoriseret. Det handler nemlig i langt højere grad om at finde et værksted, der har stor erfaring med det bilmærke, din bil er fra.

Som følge af dette, bør du heller ikke overveje tilbud fra et hvilket som helst værksted. Det kan godt være, at du kan finde et værksted, der tilbyder dig en god pris, men har de aldrig udskiftet en bremseforstærker på en bil fra dit bilmærke før, bør du overveje en anden løsning.