Hvad enten det skyldes de nærmest ufravigelige stenslag eller andre problemer, så kan en ødelagt eller skadet forrude hurtigt blive enhver bilejers mareridt.
Hvis du skal have lavet et komplet forrude-skift, kan regningen nemt løbe op i nogle tusinde kroner. Derfor er det vigtigt at spare så mange penge på skiftet som muligt.
Du bør altid få skiftet en smadret forrude med det samme, da det kan være decideret livsfarligt at køre rundt med en ødelagt rude – der er ingen beskyttelse, og du ved aldrig, hvornår ruden giver helt op.
Vær opmærksom på følgende: Inden du går i baglås over de høje priser på udskiftning af forrude, så finder du her på siden tips og tricks til at reducere regningen og dermed opnå en billig løsning på dit forrude-skift. Det er ikke utænkeligt, at du kan spare 40% ift. den første pris du har fået.
Skift af forrude pris: Hvad koster det, og hvordan sparer du penge?
Prisen på skift af forrude svinger meget afhængig af en række faktorer; hvilken model drejer det sig om? Hvilken årgang? Kan ruden repareres, eller kræver skaden en komplet udskiftning og en ny rude? Og har du eventuelt en kasko- og en glasskadeforsikring, som kan dække hele eller dele af regningen?
Derudover afhænger din pris af dit valg af værksted eller leverandør. Der kan være mange penge at hente på denne post, og du kan hurtigt få barberet en pæn del af de 3.000-5.000 som en typisk udskiftning af en forrude koster.
Sådan gør du: Sørg for at bruge en tilbudstjeneste på nettet til at sende din opgave i udbud blandt flere forskellige forhåndsgodkendte værksteder og mekanikere. Dette sikrer, at flere forskellige udbydere konkurrerer om at vinde din opgave, hvormed prisen reduceres mærkbart.
Guide til dig, som tør gøre det selv
Hvis du har hænderne skruet rigtigt på og ved et og andet om udskiftning af ruder, så kan du eventuelt forsøge dig med at klare opgaven på egen hånd. Det er dog meget vigtigt at understrege, at det kan blive en dyr fornøjelse, hvis du laver fejl, og det kan være ulovligt og livsfarligt, hvis du monterer ruden forkert.
Men hvis du har selvtilliden i orden og ikke ønsker professionel hjælp, så kan du følge denne guide:
- Værktøj du skal bruge: Rudekniv, trådskærer, hobbykniv, snor, beskyttelsesbriller og maske
- Efterfølgende guide gælder for ruder, som er limet i:
- Afmonter viskerarmene, pyntelister og gummilister
- Afmonter ruden, enten vha. en elektrisk skæremaskine til formålet eller passende tråd – husk i øvrigt sikkerhedsbriller her
- Hvis ruden er knust, bruger du en hobbykniv til at skære den løs – lad dog 1-2 mm af tætningsmassen på karrosserirammen sidde tilbage. Hold desuden snitstederne rene og fri for fedt fra fingrene
- Når ruden er fri, skal du klargøre og montere den nye rude – følg anvisningerne til den rude og bil, det drejer sig om
OBS: Sørg altid for, at du ikke bruger alkoholholdige rengøringsmidler til opgaver som denne, da det kan skade tætheden mellem rude, lister og lim.