Oliefilter skift

Hvad koster det? Hvornår skal det gøres? Og hvor vigtigt er det?

Oliefilteret i din bil sørger for at holde olien ren. Det betyder, at din motor holder længere. Derfor er det også lige så vigtigt at få foretaget oliefilter skift jævnligt, som det er at skifte olien på din bil. Men hvor tit skal det skiftes? Hvordan? Og hvad koster det?

Motorolien i bilen har flere vigtige funktioner inde i motoren. Den smører de bevægelige dele og fjerner urenheder i motoren. Uden motorolie ville din motor være ødelagt i løbet af sekunder. Derfor er oliens renhed og kvalitet ekstrem vigtig.

Hvad bruges oliefilteret til?

Det er her oliefilteret kommer ind i billedet. Oliefilteret er nemlig det, der sørger for at motorolien i din bil forbliver ren og effektiv. Det gør det ved at fjerne urenheder og skidt, der føres rundt i motoren med olien.

Derfor bør oliefilteret skiftes ud jævnligt.

Pris: Hvad koster et oliefilter skift?

Oliefilter-skift kræver, at du har en oliefilter tang, og ved hvordan det skal gøres. Ellers risikerer du nemlig, at det nye oliefilter ikke slutter helt tæt. Så løber olien ud i motorrummet, hvilket medfører, at der kan udvikles giftig røg, der trænger ind i kabinen, når bilen bliver varm.

Samtidig er det meget beskidt arbejde, og derfor overlader de fleste skifte af oliefilter til et autoværksted.

Hvornår skal jeg skifte oliefilter?

Video af Autodoc.dk: Se hvordan du skifter oliefilter

Et velfungerende oliefilter er ekstremt vigtigt for din bils ydeevne og holdbarhed. Derfor anbefales det også, at du laver oliefilterr-skift, hver gang du får skiftet olie. På den måde er du altid sikker på at have et rent oliefilter, der ikke er tilstoppet og fungerer optimalt.

I din bils instruktionsbog kan du finde oplysninger om, hvornår netop din bil skal have skiftet olie og oliefilter. Men en god tommelfingerregel er at få foretaget olie- og oliefilter skift mindst én gang om året, eller for som minimum for hver 15.000 km.

Oliefilteret er en af de billigste reservedele til bilen, og koster typisk kun 100-200 kr. Det er en meget lille merpris, når du alligevel har bilen inde til olieskift.

Til gengæld er du sikret, at din bil altid har ren og effektiv motorolie, så bilen kan holde i  mange år.