En turbo kan øge ydelsen af bilen under forbrænding af brændstoffet. Dog er den også i risikozonen for at gå i stykker eller blive mindre effektiv, da den består af mange dele, som hver især kan være skyld i, at man skal have foretaget en turbo renovering.
Det er vigtigt, at du henvender dig til professionelle, hvis du mistænker, at det er på tide at få foretaget en renovering af turbo, da det er afgørende at finde kilden til problemet og herefter få det fikset korrekt. Det kan en fagmand klare for dig, og vi anbefaler, at du kontakter flere af slagsen for at finde det bedste tilbud på turbo renovering.
Hvad koster renovering af turbo? Turborenovering pris
Det afhænger helt og holdent af, hvad der er galt med den. I første omgang er det vigtigt, at man korrekt diagnosticerer fejlen, hvilket kan koste op mod 500 kroner afhængigt af dit lokale værksted. Herfra er det umuligt at komme med et bud på en konkret pris på renovering af turbo, fordi det varierer så meget efter de enkelte reservedele, samt hvilket mærke bilen er.
Det bedste, du kan gøre, er derfor at tage kontakt til flere forskellige værksteder for at få den bedste pris. Vær så konkret i din forklaring af problemet. Send også gerne billeder, hvis det er muligt.
Hvordan opdager man en defekt turbo?
Det første tegn på, at din turbo ikke virker, som den skal, er, at bilen ikke længere kan yde den samme trækkraft. Dette kan betyde flere ting, men i nyere biler med turbo kan det være årsagen. Derudover vil du også kunne høre en høj pive-/fløjtetone, hvis du slipper speederen hurtigt.
En turbo består af en kompressor, som også kan være udsat for skidt og snavs, og som derfor ikke kan yde ordentligt. Det kan simpelthen betyde, at kompressoren ikke kan køre ordentligt rundt. Hvis der kommer snavs i bilens olie, kan det ligeledes også have betydning for turboens præstation.
En sidste ting er varme, som kan gøre metallet i turboen skævt, fordi det er et ret porøst metal. Man bør heller ikke køre med skæv turbine, da det også påvirker turboens ydeevne, hvorfor den skal til turbo renovering.
Hvordan forhindrer man skader på turbo?
En turbo skal helst kunne holde lige så lang tid som din motor, og hvis du kører normalt og tager til regelmæssige serviceeftersyn, bør du ikke opleve problemer med din turbo. Som nævnt ovenfor er din turbo dog ikke så gode venner med varme – men det betyder ikke, at du bare skal undgå lange køreture sydpå, og så er alt godt.
Hvis du eksempelvis har kørt en lang køretur på motorvejen ved høj fart og pludselig parkerer, kan det godt skade turboen, da motoren ikke får den nødvendige eksterne nødkøling fra vinden, som den gør, når den er i fart. Dette kan potentielt godt skade din turbo, og du bør undgå at foretage disse meget konsekvente stop. Kør langsomt rundt og lad motoren afkøle, hvis du vil behandle din turbo ordentligt og undgå en renovering af turbo.