Udskiftning af forruden er det bedste, du kan gøre, hvis den fået et stenslag eller en revne. For selv om mange småskader kan repareres, forringes bilens sikkerhed faktisk, så snart forruden er beskadiget. Det kan i den sidste ende være skæbnesvangert for dig og dine passagerer. Samtidig er det ikke sikkert, at du kan få bilen synet. Men hvad koster det at få udskiftet en forrude og hvordan finder du det billigste sted at få det gjort?
Har du fået et stenslag i forruden, er din første tanke sikkert at få det repareret. Det kan du oftest få gjort helt gratis, fordi mange forsikringsselskaber faktisk betaler for den slags reparationer uden at det koster dig et præmietrin.
Det er dog ikke altid den rigtige løsning og det er slet ikke løsningen, hvis der er kommet en revne i ruden. Samtidig kan du risikere, at du ikke kan få synet bilen. For siden 2012 har Trafikstyrelsen skærpet reglerne for revner og stenslag i forruden.
Synsregler for revner og stenslag i forruden
Har forruden således revner eller stenslag på over 3 mm i længden eller diameteren i synsfeltet, kan bilen ikke godkendes ved et syn, uden at du skal udskifte forruden. Det samme gælder, hvis der er revner på over 5 cm eller stenslag på over 1 cm umiddelbart på hver side af synsfeltet.
Endelig kan bilen ikke blive godkendt, hvis der er revner på over 15 cm eller stenslag med en diameter på over 3 cm i passagersiden.
Derfor skal du foretage en udskiftning af forruden
Hvor mindre stenslag godt kan repareres, uden at det går ud over forrudens stabilitet, bør du altid få skiftet forruden, hvis du har fået et større stenslag, eller den er begyndt at revne. For i stort set alle biler er forruden en del af bilens bærende konstruktion.
Oftest udgøres over en fjerdedel af bilens strukturelle styrke af forruden. Så kører du rundt med en revne i forruden, risikerer du bl.a., at bilens airbag ikke har samme sikkerhedsmæssige effekt ved en kollision. Virkningsgraden af airbaggen afhænger nemlig meget af, hvorvidt forruden er intakt og ved fuld styrke.
Så har du et stenslag på over 1 cm i diameter eller en revne i forruden, skal du se at få skiftet den hurtigst muligt. Det kan være forskellen mellem liv og død, hvis uheldet er ude!
Hvad koster udskiftning af forruden?
Har du kaskoforsikring på bilen, betaler forsikringsselskabet oftest for reparation af stenslag og i nogle tilfælde også for udskiftning af hele forruden, uden at det får nogle præmiemæssige følger for dig eller du skal betale selvrisiko.
Så før du begynder at lede efter udskiftning af forrude-priser, bør du lige tjekke din forsikringspolice, for at se hvad der står om glasskader på bilen.
Her kan du helt gratis få 3 uforpligtende tilbud på udskiftning af forrude fra glasfirmaer, der bor i nærheden af dig.
For der er stor konkurrence og derfor oftest også store besparelser at hente, ved at indhente priser fra flere forskellige glasfirmaer, som udskifter forruder.
Udskiftning af forrude – hvad med at gøre det selv?
Du kan naturligvis også vælge selv at udskifte forruden. Var du barn i 1970’erne og 1980’erne kan du sikkert huske, at det var noget, dine far og måske en mekanikerkyndig ven selv kunne klare med noget sulfo og en snor eller stålvejre.
Men det var før forruden blev en mere integreret del af bilens konstruktion. I dag er det betydeligt mere besværligt at skifte forrude. Samtidig er der rigtig mange biler, der har forskellige ting som f.eks. radioantennen eller rudevarme bygget ind i forruden.
Så forsøger du selv at skifte forruden, kan du nemt komme til at gøre mere skade på bilen end gavn. Samtidig er en forkert monteret forrude meget mere usikkert at køre rundt med end en revne i forruden. Det kan virkelig gå galt, hvis uheldet er ude.
Samtidig kræver det også en del specialudstyr i dag, tager tid og kræver nogle tunge løft. Så alt i alt er det både mere sikkert og meget nemmere, at overlade udskiftningen af bilens forrude til fagfolk, der er specialister i netop dette.
De kan oftest skifte forruden, mens du venter. Det gør det til en hurtig operation, der kan klares enten på vej på eller hjem fra arbejde. Ja, nogen firmaer kører ligefrem ud på din arbejdsplads og klarer udskiftningen.