Toppakningen er en vigtig del af de fleste biler, hvor den fungerer som det beskyttende lag mellem motorblokken og topstykket. Her forhindrer den olie og vand i at blandes mellem de to komponenter. En toppakning skal kunne modstå høje temperaturer og store tryk, og derfor hænder det, at man oplever en utæt toppakning.
Du bør altid handle så hurtigt som muligt, hvis du har en utæt toppakning, da væskerne kan skade motorens komponenter. Vi anbefaler, at du ved mistanke om utæt toppakning tager kontakt til en lokal mekaniker, som kan diagnosticere problemet korrekt og handle herefter. En utæt toppakning er et normalt problem, og derfor kan du godt regne med, at selv den billigste mekaniker ved, hvordan det skal repareres.
Utæt toppakning symptomer – hvad skal jeg kigge efter?
Der kan være mange tegn på, at din toppakning er utæt, og nogle af tegnene kan også godt betyde andre ting. Men hvis du oplever, at din bil har flere af nedenstående symptomer, så kan du meget øget sikkerhed næsten konkludere, at det drejer sig om en lækket toppakning:
- Manglende evne til acceleration
- Brunlig/sort substans omkring oliedækslet
- Vand eller olie i motorrum
- Damplignende substans kommer ud af udstødning
- Manglende kølervæske
- Oliepletter på kølerens overflade
Ikke alene kan det være dyrt at få en toppakning skiftet/repareret, men bilens sikkerhed og funktionalitet nedsættes også, hvis du har en utæt toppakning.
Pris på tætning af utæt toppakning
Hvis uheldet er ude, og du skal have fat i en mekaniker til at udføre tætning af utæt toppakning, så kan du godt regne med at skulle betale et par tusinde kroner. Hvis det udelukkende drejer sig om toppakningen, som skal fikses, så kan du regne med en pris på 2.000-3.000 kroner, men er der dele i motoren, som er blevet beskadiget som følge af den utætte toppakning, så kan det godt blive en del dyrere.
Men hvis du handler i tide og får sendt din bil til reparation, inden væskerne breder sig og sætter spor i maskineriet for alvor, så kan du nøjes med et par tusinde kroner. Vi anbefaler altid, at du henvender dig til flere lokale mekanikere for at få et tilbud, så du kan spare mest muligt på en tætning af utæt toppakning.
Kan man selv reparere toppakningen?
Man kan godt selv reparere en utæt toppakning, men det er som udgangspunkt ikke noget, vi anbefaler, hvis du ikke har erfaring med reparation af biler i større omfang. Man kan få et tætningsmiddel, som kan lappe de lækager, der måtte være, men ofte er dette blot en midlertidig løsning, da pakningen udsættes for store tryk og høje temperaturer, som lappeløsninger ikke kan holde på ordentligt.
Du bør også kun selv udskiftet en utæt toppakning, hvis du har styr på bilmodel, motor og generelt har snilde inden for mekanikerfaget. Du skal nemlig igennem en masse trin, som blandt andet involverer afmontering af batteriet og fjernelse af bolte, samt at du kan identificere kilerem og tandrem. Det er derfor ikke anbefalet at gå i gang med dette som et gør det selv-projekt. Og hvis du vælger at gøre det selv alligevel, så bør du tage billeder undervejs, så du kan være sikker på, at komponenterne sidder rigtigt til sidst. Følg også manualen nøje.
Det kan sågar blive dyrere i sidste ende, hvis du fejlmonterer ting, og bilen bagefter stadig har fejl eller ikke vil køre ordentligt. Få det gjort af en fagmænd og slip for både besvær og følgeskader.